Om krigene
Vinterkrigen 30 nov 1939 til 13 mar 1940
Kampen stod især i de iskolde egne i Karelen og på den finske nordfront, hvor frostgrader og sne blev lige så farlige som fjenden selv. Finland formåede at holde stand hele vinteren og påførte Sovjet store tab
Vinterkrigen blev et symbol på finsk udholdenhed og vilje til frihed og den fik stor opmærksomhed i Danmark, hvor flere meldte sig som frivillige for at støtte Finlands kamp.
Vinterkrigen sluttede den 13. marts 1940, da Finland og Sovjetunionen underskrev freden i Moskva. Ifølge fredsaftalen måtte Finland afstå omkring 9 % af sit territorium og næsten 20 % af sin industri. Omkring 400.000 finner blev tvunget til at forlade deres hjem i de områder, som nu blev sovjetisk.
Som en del af aftalen måtte Finland også leje halvøen Hanko til Sovjetunionen i 30 år, hvor russerne etablerede en flådebase. Selvom Finland beholdt sin uafhængighed, var krigens pris enorm både menneskeligt og økonomisk. Nederlaget efterlod landet svækket, men fast besluttet på at genopbygge og forsvare sin frihed.
I baggrunden ses danske frivillige som trænede i byen Oulu i januar 1940. De fleste vente hjem da krigen sluttede. Nogle frivillige valgte at blive i Finland. Læs mere på De Frivillige
Fortsættelseskrigen 25 jun 1941 til 19 sep 1944
Finland formåede i krigens første måneder at generobre de tabte områder fra Vinterkrigen, herunder Karelen. Mange frivillige fra Sverige, Norge og Danmark deltog i kampene og hjalp de finske styrker med at genvinde terræn. Men også frivillige fra andre lande deltog.
Ved Hanko-halvøen, som Sovjet havde lejet som flådebase efter Vinterkrigen, blev kampene særligt hårde. I september 1941 intensiverede de sovjetiske styrker deres artilleriild, hvilket fik finnerne til at tro, at et større angreb var på vej. I virkeligheden brugte Sovjet beskydningen som dække for en evakuering af området, hvilket først senere gik op for de finske tropper.
Fortsættelseskrigen varede frem til september 1944, hvor Finland indgik våbenstilstand med Sovjetunionen. Krigen havde kostet mange liv på begge sider. Finland bevarede sin uafhængighed og viste endnu en gang sin vilje til at forsvare landet mod overmagten.
Mannerheim-medaljen er Finlands højeste militære udmærkelse og tildeles for enestående tapperhed eller lederskab under krig.
Billedet tv. efterladt jernbanekanon på Hanko fronten: billedet ses Mannerheim i forgruden med jakken over armen. Fotos: SA-kuva
De Frivilliges Betydning
Under Vinterkrigen blev de svenske og norske frivillige sendt til den nordlige del af Finland, fordi de havde vinterkrigstræning. Danskerne blev i Oulu og trænede sammen med finsk-amerikanerne i starten af 1940 og blev derefter sendt til Loviisa længere sydpå. Danskerne tog i første omgang til Finland i en flok af 1000-1200 mænd – de fleste i Den Danske Finlandsbataljon. Da Vinterkrigen sluttede rejste de fleste danske frivillige hjem til Danmark ad to omgange. Dog nogle mænd i Finland.
I Fortsættelseskrigen rejste kun omkring 150-200 danske mænd til Finland og mange blev medlem af Den Svenske Frivilligbataljon.
Der findes også historier om enkelte danskere, der under Danmarks besættelse skulle have krydset den frosne Øresund på gåben for at nå til Sverige og videre til Finland, men disse beretninger er aldrig blevet bekræftet.
Udenlandske frivillige, især under Vinterkrigen, udfyldte en reel mangel på mandskab og gav et vigtigt moralsk løft til de finske soldater og civilbefolkningen. Finsk korrespondance fra krigstiden og Mannerheims egne taler nævner også, hvor meget den udenlandske hjælp betød symbolsk for nationens moral og Finlands internationale omdømme. Det meste af verden støttede Finland.
Billedet + baggrundsbilledet: To 14-årige finske frivillige vogter to sovjetiske fanger i landsbyen Alalampi syd for Jänisjärvi, Landsbyen Alalampi 17 juli 1941
Fotos: SA-kuva
Der tagest forbehold for ukorekte oplysningerne, da forskellige rapporter tegner et andet billede.
Tabstal
Vinterkrigen
Finland
Sovjet
26.662 døde
39.886 såret
1.000 fanget
126.875 døde eller savnet
264.908 såret
5.600 fanget
Fortsættelseskrigen
Finland
Sovjet
58.715 døde eller savnet
158.000 såret
1.500 civile døde
3.401 fanget
200.000 døde eller savnet
385.000 såret
190.000 indlagt på hospital med sygdomme
64.000 fanget
4.000-7.000 civile døde
kilde: Wikipedia
Fotos: SA-Kuva
