Kannibalisme under krigene
Hvis du blev spurgt...
Ville du så svare ja eller nej til, om der var kannibalisme under Vinterkrigen eller Fortsættelseskrigen?
De fleste ville nok svare nej.
Vi kan fortælle en lidt anden historie.
Historien starter under billedet
18+
Vi anbefaler en alder på 18+ for at læse denne historie.
Da dette er et ekstremt emne, har vi valgt at sætte en masse gode billeder fra krigene ind i denne historie, og vi viser ikke billeder af kannibalisme. Vi fortæller bare historien.
Lad os tage tilbage til 1942
Fortsættelseskrigen havde nu varet i ca. halvandet år. Der var sne og frost ved søen Saasjärvi på det Karelske næs. Det var i november og dengang hørte området stadig til Finland.
I skovene syd for søen gik tre sovjetiske soldater, den ene var en amerikansk-finne, som var på sovjetisk side. Mændene havde vandret i lang tid og deres proviant var sluppet op. De var alle sultne.
Den ene sovjet foreslog den anden, som var kommunist, at de kunne dræbe den amerikanske-finne og spise ham.
I området ved søen var en finsk gruppe på patrulje, da de pludselig hørte et skud. Senere kom de frem til en forfærdelig scene ved brinken af søen.
To personer var igang med at tilberede et måltid, og ved siden af dem på jorden lå en fod, et afskåret hoved, en brystkasse, indvolde og andre dele. Bag dem – i et træ hang et stort skin. Alt sammen fra et menneske.
Et plot
Den sovjetiske kommunist fortalte amerikaner-finnen, hvad den anden sovjetisk soldat havde foreslået ham. Derefter var de blevet enige om, at dræbe ham der var kommet forslaget. Uvidene om deres plot, satte soldaten sig ved et hul i søen for at tage vand til sin barbering, og da han vendte ryggen til de to andre, skød de ham. Og nu havde de altså flået og parteret ham.
Et det nu også sandt?
Det er grusom scene, men ikke destro mindre er det en scene beskrevet ved flere billeder i det finske krigsbilledarkiv.
Der findes to billeder der viser denne grusomme scene efter den finske patrulje opdagede de sovjetiske soldater. Det ene billede viser, hvad vi har beskrevet ovenover. Det andet billede viser en person hive ud i skinnet, som hænger i træet, og man kan se det har skikkelse af et menneske.
Der findes to beskrivelser mere der matcher scenen, men negativerne er beskadiget, så billederne findes nok ikke. Ved det ene, er der endda beskrevet, at denne gruppe mænd, havde slået mere end en ihjel. Muligvis før de dræbte ham der kom med forslaget.
Vi har ledt huller i jorden efter en rapport der kan bakke beskrivelserne af billederne op, men det er som at finde en nål i en høstak. Men vi mener dog, at billederne kan tale for sig selv.
Hvorfor sultede de så meget, at de måtte ty til disse midler for at overleve?
Nogle sovjetiske soldater oplevede ekstrem sult under krigen på grund af dårligt forsynede fronter, manglende logistik og de hårde vinterforhold. Ofte blev forsyningslinjerne afbrudt, og soldaterne måtte klare sig med meget lidt mad. Derudover var der situationer, hvor den sovjetiske ledelse prioriterede kampene over soldaternes velfærd, hvilket betød, at mange blev efterladt uden tilstrækkelig føde og led alvorlig underernæring.
Er der flere ekstreme historier som denne?
I vores jagt på, at finde en rapport til de andre billeder støte vi på endnu et billede. Dog knap så makabert. Billedet skulle vise ribben af en sovjetisk soldat, som var blevet offer for sulten af andre. Vi kan ikke sige med sikkerhed, at dette er sandt, men der findes endnu to ens beskrivelser af to billeder, der mangler i det finske krigsbilledearkiv, som lyder således:
“De jordiske rester af en ingrisk desantkammerat, myrdet og spist af en russisk desant ved Leipäsuo”. Billederne er udateret.
Det kunne jeg aldrig gøre...
I ekstreme situationer under krig kombineres fysisk stress, sult og kulde med psykisk pres, isolation og frygt. Soldater kan blive drevet af overlevelsesinstinktet til at ignorere sociale og moralske normer. Kannibalisme opstår typisk ikke som et planlagt valg, men som et desperat forsøg på at skaffe energi og overleve, når rationer og ressourcer er helt opbrugt, og kroppen er i akut underernæring. Historiske kilder viser, at sådanne handlinger ofte fandt sted i situationer med langvarig mangel på proviant, ekstrem kulde og afskåret kommunikation med egne styrker.
