Simo Häyhä
Den Magiske Hvide Snigskytte
I temperaturer ned til minus 40 grader lå der i en udgravning i sneen en 160 cm høj mand.
Han havde puttet sne i munden, så hans ånde ikke kunne røbe hans position.
De sovjetiske soldater der kom forbi anede ikke, at der lå en og sigtede på dem med en M/28-30 gevær og et jernsigte.
Det var i Vinterkrigen, at Simo Häyhä lå der i en soldaterudgravning i sneen, godt kamufleret i sin hvide dragt og med løbet på sit gevær gemt i sneen. Jernsigtet var hans foretrukne, da et kiggertsigte ville reflektere og også røbe hans position.
Simo blev født i 1905 i Rautjärvi i syd karelen, og var ud af en landmandsfamilie. Før krigen gik han på jagt og var vant til den barske kulde og vidste hvordan man begik sig i det finske terræn.
Cykelbataljon
Han meldte sig til den finske frivillige milits Civilgarden, da han var 17 år. Han udmærkede sig i skydeturneringer i Viipuri-provinsen, og hans hjem skulle efter sigende have været fyldt med trofæer for fremragende skydning.
I 1925, som 19-årig, påbegyndte Häyhä sin 15 måneder lange værnepligt i Cykelbataljon 2 i Raivola i Viipuri-provinsen. Han gennemgik underofficersskolen og gjorde tjeneste som værnepligtig officer i Cykelbataljon 1 i Terijoki. Han modtog dog først formel snigskyttetræning i 1938, året før krigen, på et uddannelsescenter i Utti.
Tilbage i udgravningen, gemt i sneen, trykker Simo nu på aftrækkeren og rammer den sovjetiske soldat i hovedet. Det var hans nr. 219 drab på fjenden med et gevær*.
Simo gjorde tjeneste som snigskytte i den finske hær under Vinterkrigen under løjtnant Aarne Juutilainen i 6. kompagni af Infanteriregiment 34 i slaget ved Kollaa
Den 17. februar 1940 blev han tildelt et æresgevær, efter at divisionschef Antero Svensson havde noteret, at han havde opnået 219 bekræftede drab med riffel og et tilsvarende antal med maskinpistol.
(billedet til venstre)
25 dræbte fjender på én dag
Den 21. december 1939 opnåede Simo sit højeste antal på én dag med 25 drab.
I sin dagbog noterer militærpræst Antti Rantamaa, at fra krigens start og frem til den 7. marts 1940 var 259 fjender nedkæmpet med riffel, og et tilsvarende antal med maskinpistol af Simo.
Nogle af Simo Häyhäs tal stammer fra et dokument fra den finske hær, tællinger fra krigens begyndelse, 30. november 1939.
Den 22. december 1939 havde han 138 snigskyttedrab på 22 dage.
Den 26. januar 1940 var tallet 199 snigskyttedrab, hvoraf 61 blev opnået på 35 dage.
Den 17. februar 1940 nåede han 219 snigskyttedrab, 20 på 22 dage.
Den 7. marts 1940, var det samlede antal 259 snigskyttedrab, hvoraf 40 blev opnået på 18 dage.
Simi diskuterede det aldrig offentligt, men hans private erindringer, fundet i 2017, angiver et tal. Han begynder med at skrive, at “dette er hans syndeliste”, og anslår det samlede antal, han skød, til omkring 500.
Wikipedia
Den Hvide Død?
Finske kilder fortæller, at Simo Häyhä blev kaldt “Den Hvide Død” af Den Sovjetiske Røde Hær. Navnet menes dog at stamme fra finsk propaganda frem for at være givet af russerne; ifølge oplysninger fra krigsfanger brugte russerne udtrykket om en hård frost dybt inde i skoven.
Simo Häyhä som “Den Hvide Død” dukker først op i finsk litteratur om Vinterkrigen i slutningen af 1980’erne. Under krigen var han et centralt tema i finsk propaganda, hvor aviser ofte fremhævede den usynlige finske soldat og skabte en helt af mytiske proportioner. Han blev også kaldt “Den magiske skytte” blandt finnerne, som henviser til hans rolle som snigskytte.
Nogle tvivler dog på at antallet af dræbte fjender er så højt, som det er beskrevet, og mener det måtte være finsk propaganda.
Simo håndterede den intense kulde ved at klæde sig korrekt i flere lag tøj. Han havde sukker og brød i lommerne, som han spiste for at få de kalorier, der var nødvendige for at holde kroppen varm. Hans beskedne højde på 160 centimeter hjalp ham med at skjule sin position. Gemt i en snegrav kunne han ligge stille og observere fjenden i lange perioder. Det var Häyhäs vane at bevæge sig til den position, han havde forberedt, længe før daggry og blive der til efter solnedgang.
Wikipedia
Antti pastor Rantamaa, Simo fenrik Häyhä, Lassi sergent Rytkönen i skyggen af Kollaabroen. Fortiden mindes, fremtiden drøftes i vinterkrigens terræn Kollaanjoki 1942 06 27.
Foto: SA-Kuva
Formodet død og lagt på en bunke af lig
Den 6. marts 1940, blot en uge før krigens afslutning, blev Simo Häyhä hårdt såret, da en eksplosiv kugle fra en soldat i Den Røde Hær ramte hans ansigt og ødelagde hans nederste venstre kæbe. Han blev først antaget for død og lagt på en bunke lig, men en person opdagede, at hans fod bevægede sig, og han blev derfor hurtigt bragt til hospitalet.
Rygterne om hans død spredte sig hurtigt både i Finland og i Sovjetunionen, men en uge senere, den 13. marts, samme dag som fred blev erklæret, – vågnede Häyhä op. Han reagerede på avisens fejlrapport om sin død ved at sende et brev for at rette misforståelsen.
Genoptræningen efter skaderne tog lang tid og krævede adskillige operationer, hvilket efterlod ar og et deformeret ansigt. Da Fortsættelseskrigen brød ud i 1941, ønskede Simo at vende tilbage til fronten, men hans alvorlige ansigtsskader gjorde at han blev afvist, og han måtte forblive på hjemmefronten, hvor han tog sig af sin gård.
Simo døde d. 1 april 2002 i Hamina, Finland og er begravet på Ruokolahti kirkegård.
I Miettilä ved Rautjärvi ligger Kollaa – Simo Häyhä museet, som har en stor udstilling om Simo
Efter krigen brugte Simo sin fritid på at gå på jagt. Her ses Simo med sin hund Kille i 1961. Billedet tv.
FOR FINLANDS FRIHED
*fiktiv beskrevet scene
Kilde: wikipedia